Bliv en del af Mind Mover
:quality(70))
Nogle af de data, der indsamles af denne udbyder, skal bruges til personalisering og måling af reklameeffektivitet.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
:quality(70))
Vi har travlt med meningsfulde projekter over hele landet og oplever stor efterspørgsel på vores indsatser. Derfor søger vi nye kollegaer, der vil være med til at styrke unges faglige og personlige udvikling gennem dialog, inspiration og praksisnære oplevelser.
Hos Mind Mover bliver du en del af en engageret og uformel arbejdsplads, hvor vi tager både mennesker og faglighed seriøst. Du får mulighed for at bruge dine kompetencer i praksis, tage ansvar og være med til at skabe konkrete forandringer for unge – samtidig med, at du udvikler dig selv.
👇 Læs mere om vores ledige stillinger herunder – måske er din næste rolle lige her hos os.
:quality(70))
Vil du inspirere unge til bedre dialog? Bliv dialogskaber i Mind Mover!
Mind Mover søger lige nu nye dialogskabere til vores koncept "Den Gode Dialog".
Sammen med de unge dykker vi ned i forskellige temaer såsom demokrati og medborgerskab, fordomme og forforståelser samt gode og dårlige fællesskaber.
Dialogskaberne er med til at fremme en bedre forståelse og respekt for forskelligheder blandt de unge og igangsætte refleksioner over, hvordan vi taler med hinanden og ikke mindst lytter til hinanden.
Vi søger dedikerede dialogskabere, der ikke blot deler viden, men også har evnen til at lede og engagere en gruppe unge. Det er med andre ord et kæmpe plus, hvis du er udadvendt, har erfaring med at undervise og facilitere, og ikke er bange for at tage styringen af en gruppe på op til 75 elever
Arbejdet er timelønnet og foregår på skoler i hele Storkøbenhavn.
Har du taget en erhvervsuddannelse, og vil du være med til at inspirere andre unge til at gøre det samme?
Hvis du brænder for dit fag og ønsker at guide de næste generationer i deres uddannelsesvalg, så er du præcis den, vi leder efter som uddannelsesambassadør for Mind Mover!
Som uddannelsesambassadør kommer du ud på skoler, jobcentre m.m. hvor du får mulighed for at vise dit fag frem for de unge og vise de fantastiske muligheder, der følger med en erhvervsuddannelse
Vi søger dig, der er stolt af dit fag, er god til at formidle og forstår unge menneskers forskellige behov. Din indsats vil ikke kun gøre en forskel for andre, men også styrke dit eget CV og give dig et fantastisk fællesskab med andre uddannelsesambassadører
Som uddannelsesambassadør bestemmer du selv, hvor meget du vil arbejde, men vi forventer, at du brænder for sagen og har lyst til at give en hånd med, så ofte du har mulighed for det.
Arbejdsmæssig periode: November–december
Arbejdssteder: Trianglen på Østerbro og Grantoftegård i Ballerup
Ansættelsesvilkår: Tidsbegrænset sæsonansættelse, løn efter aftale
Om Alletiders Juletræ
Alletiders Juletræ er et socialøkonomisk koncept udviklet af Mind Mover.
Vi sælger kun sprøjtefrie og økologiske juletræer, som pakkes i bionedbrydelige net, så kunderne kan tage et bæredygtigt valg, og ikke slæber uønsket kemi med ind i dagligstuen.
For hvert solgt juletræ donerer vi 15 kr. til BørneTelefonen og Grantoftegårds sociale arbejde. Resten af overskuddet går direkte til Mind Movers arbejde med udsatte unge, hvor vi hjælper unge godt på vej i livet og ind på arbejdsmarkedet.
Når du er en del af Alletiders Juletræ, er du derfor ikke kun med til at skabe hyggelig julestemning – du bidrager også aktivt til at gøre en positiv forskel for både miljø og mennesker.
Jobbet
Som sælger bliver du en del af et lille, stærkt team. Du vil ofte stå sammen med en af vores unge, der er i forløb eller ansat via MindMover – og sammen giver I kunderne en god oplevelse og de unge en tryg start på arbejdslivet.
Dine opgaver inkluderer:
Salg og rådgivning til kunder (valg af træ, pleje, transport m.m.)
Opsætning af pladsen samt præsentation af træer og tilbehør
Håndtering af betalinger og kasse
Let fysisk arbejde (løft, netning og læsning af træer)
Medskabelse af hyggelig julestemning på pladsen
Arbejdstid: Varierende vagter både hverdage og weekender i tidsrummet kl. 10-18 – med særlig spidsbelastning i december.
Om dig:
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med salg, butik eller kundekontakt (ikke et krav, men helt sikkert et plus)
Trives med at arbejde udendørs og møde kunder i øjenhøjde
Har gåpåmod, ansvarsfølelse og godt humør (gerne med juleglimt i øjet)
Er stabil, møder til tiden og hjælper kollegerne godt på vej – særligt de unge på deres første job
Vi tilbyder:
Et meningsfuldt sæsonjob, hvor din indsats gør en konkret forskel for både miljø og mennesker
En uformel kultur med kort vej fra idé til handling
Mulighed for at arbejde på både Trianglen (Østerbro) og Grantoftegård (Ballerup)
Løn efter aftale samt ordentlige vilkår
God introduktion til produkter, salgsplads og rutiner
Praktisk:
Arbejdssteder: Trianglen, Østerbro & Grantoftegård, Ballerup
Periode: November–december
Ansættelse: Sæsonansættelse (timelønnet)
Ansøgning:
Vil du være med til at sprede juleglæde og gøre en forskel?
Send en kort ansøgning (og gerne CV) hurtigst muligt til alletidersjuletrae@mindmover.dk – vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder de rette.
Læs mere om konceptet på www.alletidersjuletrae.dk.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os eller ringe til Jamil F. Mehdi på 51838555.