Logo

Vejledningsforløb hjælper unge i beskæftigelse

I de sidste fem år har Mind Mover haft over 50 unge gennem vores Vejlednings- og Opkvalificeringsforløb, som er skabt til at hjælpe unge i alderen 13-29 år med at komme i beskæftigelse. Forløbet er skræddersyet til at udvikle både de personlige og faglige kompetencer hos deltagerne, styrke deres selvtillid og forberede dem på en fremtid på arbejdsmarkedet.

En vigtig del af forløbet er ansættelsen i vores socialøkonomiske koncept, Alletiders Juletræ, der fungerer som et fælles tredje. Her får de unge konkret erhvervserfaring ved at sælge økologiske juletræer, producere juletræsfødder og drive et julemarked, mens de lærer vigtige færdigheder inden for salg, kundeservice og samarbejde.

Dette arbejde giver dem en vigtig succesoplevelse, styrker deres selvtillid og gør dem til en del af et meningsfuldt fællesskab. Samtidig modtager de en anbefaling, som de kan bruge i deres fremtidige jobsøgning. Undervejs i forløbet støtter vi også de unge i selve jobsøgningsprocessen, så de er godt rustede til at finde et fritids- eller fuldtidsarbejde.

Senest havde vi fem unge i forløb, hvoraf 4 ud af 5 har valgt en erhvervsuddannelse og er kommet i beskæftigelse. Det er en stor glæde at se de unge vokse med opgaven og støtte dem på vej mod en selvstændig og meningsfuld tilværelse.

Vi ser frem til at hjælpe endnu flere unge i år. Har jeres kommune unge, der kunne have gavn af vores forløb? Så kontakt os, så vi kan give dem et skub i den rigtige retning

Kontakt os her